Vinduer

Vinduer

Vinduer er udsatte bygningskomponenter, som kræver en god vedligeholdelse og særlig opmærksomhed.

Glaslisterne og især bundglaslisterne udgør et særligt problem. Ofte fordi de ikke er korrekt konstruerede. Er bundglaslisterne nedbrudte og dårlige, skal de fjernes og erstattes af nye. Evt. af vedligeholdelsesfrit aluminium. Sideglaslisterne tilpasses med en afstand på ca. 5-7 mm over bundlisten og afskæres som drypnæse.

Fugemasse udgør også et problem, da silikonen trænger ud i træet og giver dårlig vedhæftning. Dertil kommer, at silikonen ikke kan overmales. I stedet kan du bruge DANA Hybrid sealflex, som kan overmales.

Efterse og udskift eventuelle tætningsbånd eller kitmateriale. Tætningslister af PVC kan ikke anbefales, da de blødgørende stoffer fra plasten trænger ud og blødgør træbeskyttelsen.

Der bør altid være en luftspalte mellem vindueskarm og vinduesramme. Det sikrer, at evt. fugt kan slippe væk.

Sådan maler eller Pinotexer du dine vinduer
Børst vinduesrammer, sprosser, false og karme fri for støv. Vask grundigt med Nordsjö wood cleaner. Brug en svamp for at komme ind i alle profiler og kanter til glasset.

Skrab alt løstsiddende maling af med et smalt skrabejern på ca. 3 cm. Husk også at skrabe inde i vinduesrammen.

Fjern løstsiddende vindueskit med en fladspartel. Hvor der er glasisætningsbånd tjekkes disse og udskiftes om nødvendigt. De skal være i niveau med glaslisten.

Slib træværk med slibepapir i korn 150. Vær grundig ved overgang til råt træ for at undgå ujævnheder. Børst grundigt rent med en blød børste eller støvkost.

Påfør Tinova Primer Exterior eller Wood oil steder, hvor træet er blotlagt, og hvor der nu mangler vindueskit.

Når grunderen er tør, fornys vindueskittet der, hvor det mangler. Brug en smal jernspartel på ca. 3 cm.

Grundmal hele vinduet udendørs med Tinova one door & window tech, evt. indendørs med Original Hæftegrund & Professional 40. Brug en mindre pensel. Du kan evt. afdække med afdækningspapir- og tape ved vindueskarm og paneler.

Efter minimum 12 timers tørretid kan du nu slutmale dit vindue med Tinova one door & window tech eller Original hæftegrund & Professional 40 i false og kanter.

Tips
Trænger der rust ud gennem den gamle maling ved hjørnevinklerne, kan du slibe ekstra grundigt her og rustbehandle med Hammerite.

andre tips og tricks

Sadolin Maling

Søger du en kompetent farvehandler med et bredt sortiment af forskellige farvenuancer, så er Sadolin-Glostrup det oplagte valg. Hos Sadolin-Glostrup har vi mange års erfaring

Læs mere

Hjælp til valg af autolak farvekoder

Bilmærke Beskrivelse Kodetype Alfa Romeo Under frontklap h. side 3 tal Audi Reservehjulsbrønd 4 tal/bogstaver BMW Dørfals 3 tal/bogstaver Chervolet Motor/handskerum 3 tal/bogstaver Dacia Dørfals

Læs mere
Young designer working with color palette

Hjælpevarer

Hvis ikke det rette værktøj giver det halve arbejde, giver det i hvert fald det pæneste resultat. Vi fører alle typer af malerværktøj og hjælperedskaber.

Læs mere
Scroll to Top

Valg af farve

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.