Tr‘v‘rk inde

Træværk – Indendørs

Dit indendørs træværk skal overfladebehandles for at gøre det mere modstandsdygtigt overfor slid og snavs. Døre, karme, fodlister, paneler og træmøbler bliver nemlig hurtigere slidt end for eksempel vægge og lofter, når vi for eksempel gør rent og flytter rundt på møblerne. For at få et pænt og holdbart resultat, skal du derfor gøre det rigtigt.

Sådan maler du dit indendørs træværk
Du skal starte med at rengøre træværket med Grundrens. Fjern herefter løs lak eller maling med en skraber eller fladspartel. Afslut forarbejdet med at matslibe med slibepapir korn 120, så overfladen bliver jævn. Ujævnheder bliver mange gange tydeligere, når der kommer ny maling på. Derfor kan du evt. fjerne gammel lak eller maling. Du kan bruge en varmepistol eller påføre Sadolin Maling- og lakfjerner. Bagefter skrabes malingen af med en spartel.

Grundmal med Original Hæftegrund – Træ, inden du spartler. På den måde kan spartelmassen bedre hænge fast. Start i hjørner og der, hvor det er svært at komme til.

Efter du har grundet, skal du spartle alle revner og ujævnheder med Professional Snickerispackel . Det bedste resultat får du ved at påføre tynde lag ad flere omgange med mellemslibning. Et tykt lag spartelmasse er længe om at tørre, og du kan risikere, at spartelmassen revner eller synker, mens den tørrer op.

Slib de spartlede områder med slibepapir i korn 180. Brug en slibeklods til de jævne flader. Overfladen bliver mest jævn, når du sliber i træets åreretning. Slibestøves tørres grundigt af, og til sidst grundes de reparerede områder med Original Hæftegrund.

Nu er du klar til at male med den farve, du har valgt. Med en pensel påfører du Professional 40 Træ i tynde lag, så du forhindrer, at malingen løber, eller brug Original Snickerifinish 40 som er tixet og meget nem at påføre lodret. Start på de vanskeligste steder. På større plane flader kan en superglat rulle anbefales.

Til sidst maler du de store flader. Hvis du skal male flere gange, før det dækker, er det en god idé at mellemslibe med fint sandpapir. Lad det færdige resultat tørre i 24 timer. Husk, at malingen først er hærdet efter 3-4 uger.

Tips
Du kan grunde både nyt og gammelt træ med Original Hæftegrund – Træ i den nuance, din færdigmaling har. Grundmaling er nemmere at slibe, dækker bedre og giver en bedre hæftende overflade til den efterfølgende færdigmaling.

Olieholdigt ædeltræ som mahogni og teak skal affedtes, inden du påfører grundmaling.

andre tips og tricks

Sadolin Maling

Søger du en kompetent farvehandler med et bredt sortiment af forskellige farvenuancer, så er Sadolin-Glostrup det oplagte valg. Hos Sadolin-Glostrup har vi mange års erfaring

Læs mere

Hjælp til valg af autolak farvekoder

Bilmærke Beskrivelse Kodetype Alfa Romeo Under frontklap h. side 3 tal Audi Reservehjulsbrønd 4 tal/bogstaver BMW Dørfals 3 tal/bogstaver Chervolet Motor/handskerum 3 tal/bogstaver Dacia Dørfals

Læs mere
Young designer working with color palette

Hjælpevarer

Hvis ikke det rette værktøj giver det halve arbejde, giver det i hvert fald det pæneste resultat. Vi fører alle typer af malerværktøj og hjælperedskaber.

Læs mere
Scroll to Top

Valg af farve

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.