Facade

Facade

Med det vejr vi har i Danmark, gælder det om at holde facaden. De store udsving i temperaturer og nedbør er anstrengende for husets facader. Derfor har de brug for den bedste beskyttelse for at holde sig smukke og sunde. Den beskyttelse får de med Sadolins facadeprodukter.

Se dit hus i farver
Sadolins facademaling fås i alle tænkelige farver, så det kan være svært at vælge. Derfor giver Sadolin Farveland dig mulighed for at se dit hus i farver, inden du begynder at male. Når du har fundet en eller flere farver, som du foretrækker, kan du aflevere et tydeligt billede af dit hus i din Sadolin Farveland. 8 – 12 dage senere får du et billede af dit hus ”klædt på” i de farver, du har valgt. Så kan du bedre se, om de valgte farver passer til dit hus og omgivelserne. I din Sadolin Farveland kan du få mere at vide om priserne på denne service.

 De gyldne regler
Det er meget vigtigt, at du gennemgår og reparerer din facade grundigt for revner, algevækst, fugtproblemer og andre fejl. Få råd om reparationer i din Sadolin Farveland. Inden du maler, skal overfladen være tør. Mal i tørvejr ved min. 5°C, helst over 15°C og ikke i direkte sol. Læs vejledningen på emballagen og brug det bedst mulige værktøj.

Husk soklen
Soklen skal behandles med en speciel sokkelmaling, eller du kan vælge at male det samme produkt, som du bruger til muren.

Sådan maler du facaden
Det er vigtigt for det færdige resultat, at du bruger den rigtige type Sadolin maling. Start med at stryge hånden hen over den gamle maling. Smitter malingen af, skal der afvaskes kraftigt. Hvis facaden tidligere er blevet kalket, skal de tykke kalklag fjernes med et skrabejern eller en stålkardesk. Hvis overfladen stadig er svagt afsmittende, skal hele overfladen grundes med Sadolin Grunder – Kalk, spartel og limfarve. Herefter kan du f.eks. bruge Sadolin Kalkmat Facade eller Sadolin Stærk Murmaling.

Gå facaden igennem for revner og sprækker. Undersøg, om der er skjulte skader, hvor pudset sidder løst. Bank forsigtigt med en hammer. Hvor pudset er løst, vil det lyde hult. Krads revnerne rene og fjern det løse puds med en spartel.

Skrab løstsiddende maling af med et stålskrabejern.

Skrub hele facaden med en stålkardesk og vaskfacaden af med Sadolin Grundrens. Så binder den nye maling bedre. Er facaden grøn af alger, vaskes først med Sadolin Husrens eller Bio Clean.

Udfyld huller og revner med husfix. Brug først en murerske til udfyldningen. Når reparationerne har tørret ca. 1 time, udjævner du reparationerne med en våd, flad pensel og får derved reparationens struktur til at ligne den gamle overflade.

Når pudsreparationerne er hvidtørre efter ca. 1 døgn (kan tage længere tid afhængig af lagtykkelse), afdækkes vinduespartiet med afdækningsplast og -tape. Afdæk også trapper og dørkarme. Pudsreparationerne grundes med Sadolin Grunder – Puds og beton.

Start med at male rundt langs vinduerne, mod sokkel m.v. med en flad pensel med Sadolin Kalkmat Facade eller Sadolin Stærk Murmaling.

De store flader maler du med en langhåret rulle. Har facaden brug for to omgange maling for at blive jævnt dækket, er det en god idé at fortynde facademalingen med 10% – 20% vand ved første strygning. Facaden skal tørre mindst 12 timer, inden du påfører maling anden gang.

andre tips og tricks

Sadolin Maling

Søger du en kompetent farvehandler med et bredt sortiment af forskellige farvenuancer, så er Sadolin-Glostrup det oplagte valg. Hos Sadolin-Glostrup har vi mange års erfaring

Læs mere

Hjælp til valg af autolak farvekoder

Bilmærke Beskrivelse Kodetype Alfa Romeo Under frontklap h. side 3 tal Audi Reservehjulsbrønd 4 tal/bogstaver BMW Dørfals 3 tal/bogstaver Chervolet Motor/handskerum 3 tal/bogstaver Dacia Dørfals

Læs mere
Young designer working with color palette

Hjælpevarer

Hvis ikke det rette værktøj giver det halve arbejde, giver det i hvert fald det pæneste resultat. Vi fører alle typer af malerværktøj og hjælperedskaber.

Læs mere
Scroll to Top

Valg af farve

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.