Nyt/ubehandlet træ: Grundes med Nordsjö Tinova Wood Base Oil BPR. Der færdigmales 2 gange med Nordsjö Tinova VX+ 2 IN 1. Tidligere behandlet/malet træ: Overflader afrenses for løstsiddende malinglag til fast underlag. Tilsmudsede flader rengøres med Original Grundrens og efterskylles for sæberester. Begroninger behandles med Nordsjö Original Hustrens og fjernes. Grånet og nedbrudt træ fjernes ved slibning til ren og frisk træoverflade. Bart træ pletgrundes med Tinova Wood Base Oil. Færdigmaling: Normalt 2 gange med Nordsjö Tinova VX+ 2 IN 1. Påføring Produktet omrøres grundigt før og under brug. Undlad at påføre træbeskyttelse ved temperaturer under +5 ºC eller ved høj relativ luftfugtighed (max 80%). Påfør ikke produktet i direkte solskin eller ved udsigt til nedbør eller dugdannelse indenfor 6 timer efter påføring.