Træværk - indendørs

Dit indendørs træværk skal overfladebehandles for at gøre det mere modstandsdygtigt overfor slid og snavs. Døre, karme, fodlister, paneler og træmøbler bliver nemlig hurtigere slidt end for eksempel vægge og lofter, når vi for eksempel gør rent og flytter rundt på møblerne. For at få et pænt og holdbart resultat, skal du derfor gøre det rigtigt.

Sådan maler du dit indendørs træværk
Du skal starte med at rengøre træværket med Sadolin Sadoren. Fjern herefter løs lak eller maling med en skraber eller fladspartel. Afslut forarbejdet med at matslibe med slibepapir korn 120, så overfladen bliver jævn. Ujævnheder bliver mange gange tydeligere, når der kommer ny maling på. Derfor kan du evt. fjerne gammel lak eller maling. Du kan bruge en varmepistol eller påføre Sadolin Maling- og lakfjerner. Bagefter skrabes malingen af med en spartel.

Grundmal med Sadolin Grunder – Træ, inden du spartler. På den måde kan spartelmassen bedre hænge fast. Start i hjørner og der, hvor det er svært at komme til.

Efter du har grundet, skal du spartle alle revner og ujævnheder med Saspa T. Det bedste resultat får du ved at påføre tynde lag ad flere omgange med mellemslibning. Et tykt lag spartelmasse er længe om at tørre, og du kan risikere, at spartelmassen revner eller synker, mens den tørrer op.

Slib de spartlede områder med slibepapir i korn 180. Brug en slibeklods til de jævne flader. Overfladen bliver mest jævn, når du sliber i træets åreretning. Slibestøves tørres grundigt af, og til sidst grundes de reparerede områder med Sadolin Grunder – Træ.

Nu er du klar til at male med den farve, du har valgt. Med en pensel påfører du Sadolin Træ og Metal i tynde lag, så du forhindrer, at malingen løber. Start på de vanskeligste steder. På større plane flader kan en superglat rulle anbefales.

Til sidst maler du de store flader. Hvis du skal male flere gange, før det dækker, er det en god idé at mellemslibe med fint sandpapir. Lad det færdige resultat tørre i 24 timer. Husk, at malingen først er hærdet efter 3-4 uger.

Tips
Du kan grunde både nyt og gammelt træ med Sadolin Grunder – Træ i den nuance, din færdigmaling har. Grundmaling er nemmere at slibe, dækker bedre og giver en bedre hæftende overflade til den efterfølgende færdigmaling.

Olieholdigt ædeltræ som mahogni og teak skal affedtes, inden du påfører grundmaling. Afvask overfladen med renset benzin eller cellulosefortynder inden du grunder og spartler. Men pas på – det er skrappe sager! Du skal destruere kludene, da de kan selvantænde. Spørg i din Sadolin Farveland.

Farvesikring
Sadolin Farveland kan tilbyde at huske for dig, hvilke produkter du bruger. Så bliver det lettere for dig næste gang, du skal male. Eller det bliver lettere for dem, du sælger din bolig til. Det, og meget mere, kalder vi Farvesikring. Klik på linket, hvis du vil læse mere om, hvad Farvesikring betyder for dig.

Log ind som fordelskunde